Vælg den rigtige bordplade
Det vigtigste element i dit køkken er bordpladen. Den er ikke alene den dyreste del, når du investerer i et køkken, men det er også der, hvor du sandsynligvis bruger mest tid. Når du skal vælge den rigtige bordplade til dit nye køkken, er der flere ting du skal overveje.
Hvilken bordplade er bedst?
Det er helt individuelt hvilken bordplade, der er bedst for dig. Derfor har vi samlet de mest gængse bordpladematerialer og beskrevet deres egenskaber, så du kan danne dig et overblik.
Laminat
Fordelene ved laminatbordpladen er mange. Bordpladen kræver hverken meget vedligehold eller rengøring og er samtidig meget robust.
CoreStone
Den elegante bordplade i CoreStone er lavet af solidt, gennemfarvet kompositmateriale, der kan formes og samles, som du ønsker.
Keramik
Med den smukke bordplade i keramik er der skabt nye standarder for, hvad en bordplade kan tåle.
Træ
En bordplade i træ er noget af det mest klassiske inden for køkkendesign. Det er tidløst, varmt og indbydende – og nemmere at holde end mange tror.
Stål
Stålbordpladen hører ikke kun hjemme i et industrikøkken. Den er særdeles praktisk og genial til at skabe et råt, industrielt look.
Granit
Den robuste bordplade i granit er skåret direkte ud af klippen og naturmaterialet udstråler eksklusiv kvalitet.
Bliv inspireret til dit bordpladevalg
I kataloget "Fronter og tilbehør" har vi samlet vores standardsortiment, så du kan se, hvilke bordplader du kan vælge mellem. Besøger du din lokale HTH-butik, kan du se prøver af hele sortimentet.
Se katalogetBordpladeguide
Sådan vælger du den rigtige bordplade
For at finde den rigtige bordplade til dit køkken, er det nødvendigt at overveje hvilke forventninger du har til dit nye køkkenbord.
Begynd med at svare på disse tre spørgsmål:
1. Hvordan bruger du dit køkken?
Hvordan er din familie sammensat, og hvad bruger I køkkenet til i hverdagen?
Har du børn, der hjælper med i køkkenet? Bager du meget eller bruger madvarer, der afgiver meget saft eller farve? Vil du bruge tid på rengøring og regelmæssig vedligeholdelse?
Det betyder al sammen noget for, hvilken bordplade du skal vælge.
2. Hvilken stil er du ude efter?
Den rigtige bordplade giver køkkenet sjæl og er en stor del af køkkenets udtryk. Materialet, farven, strukturen og tykkelsen på bordpladen har stor betydning for designet. Mulighederne er utallige.
Vil du have et klassisk køkken med glød og varme, er en massiv træbordplade et oplagt valg. Skal bordpladen signalere minimalisme og enkelthed, er Corestone måske noget for dig.
Du er designeren og vælger selv, hvilken stil du vil have.
3. Hvad er dit budget?
Bordpladens pris er en stor del af det samlede køkkenbudget, hvis du vælger et eksklusivt materiale. Det er ikke usædvanligt, at prisen for eksempelvis en bordplade i granit koster det samme som resten af køkkenet.
Ønsker du en økonomisk løsning, er det oplagt at vælge en slidstærk laminatbordplade, der er meget konkurrencedygtig på prisen. Det er alt sammen et spørgsmål om, hvad du prioriterer.
Besøg din HTH-butik og få rådgivning om bordplader.
Tips til dit bordpladevalg
Tænk over funktion
Har du børn, der deltager i madlavningen, er det en god ide at vælge en bordplade med struktur i overfladen. Det gør fedtede fingre og eventuelle ridser mindre synlige.
Mærk materialet i virkeligheden
Rør ved bordpladen, inden du beslutter dig. Det kan lyde banalt, men når du rører ved bordpladen, får du en ide om, hvordan den lyder, når du stiller ting på den.
Vælg dine prioriteter
Alle bordpladematerialer har fordele og ulemper: Pris, designmuligheder, rengøring og vedligeholdelse. Beslut dig for, hvad der er vigtigt for dig, og tag dit valg ud fra det.
Vores køkkeneksperter har et indgående kendskab til de mange bordpladematerialer, som du kan vælge mellem.
Book et gratis designmøde og få svar på dine spørgsmål om bordplader.
Find den korrekte køkkenbordshøjde
Højden på dit køkkenbord er afgørende for at få de mest behagelige arbejdsforhold, hvor du hverken får ondt i ryg eller skuldre, fordi bordhøjden enten er for lav eller høj.
En god huskeregel til at finde den korrekte bordhøjde til køkkenbordpladen er ved at dele din højde med 2 og ligge 5 cm til. Er du eksempelvis 170 cm høj, skal højden på din køkkenbordplade være 90 cm (170 cm / 2 = 85 cm + 5 cm = 90 cm).
Standardhøjde på køkkenbord
Der er i de fleste familier højdeforskelle at tage hensyn til, hvilket kan gøre det svært at beslutte sig for højden på køkkenbordpladen. I et standardkøkken er køkkenbordshøjden mellem 85-95 cm. Et køkkenbord med 90 cm i højden vil passe til de fleste familier af normal højde.
Vores køkkenkonsulenter hjælper dig
Vores køkkeneksperter har et indgående kendskab til de mange bordpladematerialer, som du kan vælge mellem. Book et gratis designmøde og få svar på dine spørgsmål om bordplader.
Få vejledning