Bring sort ind i køkkenet
Sorte detaljer i køkkenet er kontrastskabende, rå og stilfulde - og indretningsmulighederne med et sort touch er mange. Bring coolness ind i køkkenet med et armatur og køkkenvask i sort.
Fordele ved sorte køkkenelementer
Sort er iøjnefaldende, dramatisk og dragende, og matcher de fleste stilarter. Sorte komponenter er kontrastfulde i et hvidt køkken, skaber harmoni i et farvestrålende køkken og fuldender et mørkt køkken.
Et sort armatur og køkkenvask er nemt at vedligeholde, så du kan have glæde af det raffinerede materiale i mange år. Det kræver blot rengøring med en blød klud, opvaskemiddel og efterfølgende aftørring med et tørt viskestykke for at mindske kalkpletter.
Hvilken vask og armatur skal du vælge?
Sort er ikke bare sort
Den sorte vandhane kommer i flere overflader, der hver især bidrager til det samlede køkkenlook.
Børstet sort krom
AXOR Starck
Mat sort
Grohe Minta C-tud
Grafit Metallic
Franke Active 390
Mat Sort
Quooker Fusion Square 3-i-1.
Sort køkkenvask
Du har også flere materialer at vælge imellem, når det kommer til den sorte køkkenvask. Alle materialerne er slidstærke og hårdføre, så du får en holdbar køkkenvask, uanset hvilket materiale du forelsker dig i.
Antrazit
Blanco Dalago 6 til underlimning.
Grafit
Franke KBG 110-50 til underlimning.
Se udvalget
Se hele udvalget i din HTH-butik eller i kataloget Fronter og tilbehør.
Se kataloget onlineSorte detaljer
Et sort armatur og køkkenvask skaber en elegant balance i et køkken af træ.
Er du vild med små, sorte strejf i køkkenet, kan du matche dit armatur og vask med sorte greb på dine køkkenlåger. Det skaber et raffineret sammenspil i rummet.
Kombinér sort med sort
Er du faldet for det sorte look, kan du matche dit armatur og vask med sorte køkkenlåger eller en sort bordplade og lade de mørke tone-i-tone elementer omfavne dit køkken.
Er du klar til at gå all in på det sorte køkken, men inkluderer din husholdning nysgerrige og fedtede fingre? Så anbefaler vi, at du vælger sort træfinér eller sort Base Laminat til dine køkkenlåger. Det er et praktisk valg, der gør fingeraftryk mindre tydelige.
Drøm dig til New York
Lad det sorte køkkenarmatur og vask forføre dig til den industrielle og rå stil, der er associeret med et New Yorker-køkken.
Kombiner sorte elementer i køkkenet med åbne metalreoler og sorte vitrineskabe og få en følelse af storbyens pulserende liv og kulinariske kreationer i dit eget køkken.
Pleje og vedligehold
Der gælder tre regler, når du vedligeholder dit sorte armatur og køkkenvask:
1#
Brug aldrig skuresvampe, metalbørster eller ståluld, da de ridser armaturet og vasken.
2#
Undgå at bruge aggressive rengøringsmidler, da det kan beskadige materialernes overflade.
3#
Anvender du et mildt rengøringsmiddel, skal det altid sprøjtes på en blød klud og aldrig direkte på armaturet eller køkkenvasken. Det gælder især, hvis du har et Quooker-armatur, da rengøringsmidlet kan beskadige teknologien i armaturet.
Den daglige rengøring af din vask og vandhane kan du klare med en opvaskebørste eller en blød klud og opvaskemiddel. Husk at aftørre med et tørt viskestykke for at fjerne vand- og sæberester og mindske kalkaflejringer.
Oplev mulighederne
Vil du vide mere, inden du vælger et sort armatur og køkkenvask, er du altid velkommen i din nærmeste HTH-butik. Vores køkkeneksperter har overblikket over alle mulighederne, og står klar til at vejlede dig med at finde den helt rigtige løsning til dit køkken.
Book et gratis designmøde