Få spiseplads i køkkenet
Med lidt fantasi kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre at skabe en hyggelig spiseplads til to i køkkenet. Det kræver måske et par kompromisser, men det er ofte det hele værd.
Inspiration
Hvor meget plads kræver
en spiseplads til to?
Optimalt har din spiseplads i køkkenet god manøvreplads på begge sider af bordet med 80-90 cm på hver side. Det kan dog langt fra altid lade sig gøre, og mindre plads kan også gøre det.
Står dit spisebord tæt ved køkkenbordet, skal der være mindst 120 cm mellem bordene. Derved undgår du at blive mast, og du kan passere uden problemer.
Få inspiration fra vores kunder
Inspiration
Indret dig optimalt
Når pladsen er knap, gælder det om at udnytte hver kvadratmeter effektivt. Udnyt derfor højden i rummet, og lad dine skabe gå helt op til loftet.
Det kan også være en god idé at samle køkkenet på én væg. Et langstrakt køkken kan give plads til at installere en spiseplads overfor køkkenet med et lille bord og to stole. Er køkkenet meget smalt, kan du også vælge en væghængt bordplade, der kan foldes ned, når det ikke er i brug.
Designmøde
Få tegnet din køkkendrøm
Har du brug for råd og vejledning til, hvordan du indretter dit køkken med spiseplads, kan du altid få en snak med en af vores køkkeneksperter. Book et gratis designmøde, og få tegnet din køkkendrøm.
Book et gratis designmødeInspiration
Tænk alternativt
Når du samler dit køkken om kun én eller to vægge for at skabe plads til et spisebord, vil du muligvis opleve, at du får lidt mindre skabs- og skuffeplads end hidtil, men det er der råd for.
På dine frie vægge kan du eksempelvis hænge gryder og pander op på en stang eller montere hylder til det, du bruger mest. Det vil skabe hygge og overblik, og du får de vigtigste redskaber inden for rækkevidde.
Du kan også udnytte upraktiske hulrum i dit køkken til ekstra hylder. Det giver et charmerende og personligt præg.
Flere idéer til spiseplads
Se dine muligheder
Kom ind i din nærmeste HTH-butik, og se de forskellige løsninger, der kan skabe ekstra spiseplads i køkkenet. Vores køkkeneksperter står altid klar til at hjælpe dig.
Bliv inspireret i din lokale butik