New yorker look på Islands brygge
Sandra og Mads valgte at blande det rustikke med det herskabelige, da de renoverede deres lejlighed på Island Brygge. Resultatet er et urbant look, hvor sildebensparket smukt spiller sammen med rå murstensvægge og et grønt køkken fra HTH.
Tredje til højre
Sandra og Mads bor på 3. sal i en smuk gammel ejendom på Islands Brygge sammen med deres nyfødte søn og hunden Lille P. I oktober 2020 gik de i gang med at totalrenovere deres 125 kvadratmeter store lejlighed. Projektet stod færdigt til jul.
Sandra har Instagram-profilen @sandramjensen, hvor hun deler livets små og store momenter.
Køkkenet
Skæve vinkler og få kvadratmeter
Ejendommen, som parrets lejlighed er en del af, er af ældre dato og har mange charmerende skæve vinkler. Det skulle indretningen af køkkenet tage højde for.
"Da vi havde at gøre med et lille rum og meget skæve vægge, var det vigtigt, at vi fandt nogle gode løsninger, så vi kunne få udnyttet rummet og få mest mulig plads til opbevaring", fortæller Sandra.
Parret måtte prioritere pladsen og sammen med deres HTH-køkkenekspert, fandt de en række smarte løsninger.
"Det var et must for os, at få to højskabe. Et til køle/fryseskabet og et til ovnen/mikroovnen. Heldigvis fandt vi frem til nogle rigtig gode løsninger på det hele, og vi synes virkelig, at vi har fået udnyttet pladsen", fortæller Sandra.
Få tips til køkkenindretningen
"Vi er superglade for den plads, det har kunnet lade sig gøre at få på så små og skæve kvadratmeter"
- Sandra
Køkkenet
Bordeux blev til grøn
Sandra og Mads drømte fra begyndelsen om et bordeux-farvet køkken, og besøgte HTH-butikken med den indgangsvinkel.
"Vi havde på forhånd tænkt, at vælge et hvidt køkken fra HTH og spraymale fronterne bordeux. Men så fik vi øje på det grønne køkken, og forelskede os i farven. Den valgte vi at gå med, og det er vi superglade for", fortæller Sandra.
Modellen, parret valgte, hedder Base Grøn og er en låge, der er belagt med Fenix Laminat. Det er et utrolig slidstærkt højtrykslaminat, som ikke kræver mere vedligeholdelse end en våd klud.
Designmøde
Gør som Sandra og Mads
Sandra og Mads besøgte deres lokale HTH-butik og fik inspiration til et grønt køkken. Det kan du også gøre. Vores dygtig personale står altid klar til at hjælpe og rådgive om dine muligheder.
Booke et gratis designmødeSæt stilen med rustikke detaljer
Sandra og Mads har valgt en række rustikke detaljer i deres grønne køkken.
Synlige rør
Parret har valgt at gå mod strømmen og fritlægge alle rør i køkkenet i stedet for at skjule dem. Detaljen understreger det rå look perfekt.
Originalt murværk
De blotlagte mursten giver køkkenet et råt udtryk og viser lejlighedens historien. Rå og rustikke materialer er en del af det populære New Yorker-look.
Retro emhætte
Parret har fundet retro emhætten hos Eico. Den har indbygget recirkulation og behøver derfor ikke udtræk.
"Emhætten fandt jeg ved at gå på Google og skrive retro emhætte. Vi synes den passer perfekt til stilen"
- Mads
Køkkenet
Hver en centimeter er udnyttet
Pladsen i det lille køkken er udnyttet optimalt, uden at det virker kompakt. En af løsningerne er en indbygget reol langs højskabene.
Reolen er 20 cm bred og rummer seks hylder, hvor der er plads til fine opbevaringsglas, der både pynter og er praktiske.
Sandra og Mads har valgt hylder i model Harmony Dark og hvidevarer fra Siemens.
Detaljer der fuldender looket
Sandra er vild med at designe og sammen med Mads, der er uddannet tømrer, har parret fundet nogle geniale løsninger, der fuldender stilen i det grønne køkken.
Funktionel bordplade
Mads har selv fremstillet bordpladen af krydsfinér, der er skåret til, så de passer 100% omkring hjørner og rør. Efterfølgende fik bordpladen et lag MicroCement for at skabe det rå beton-look.
Sorte detaljer
Parret havde i første omgang valgt messingdetaljer til det grønne køkken, men ombestemte sig, da skabene var stillet op, og grebene skulle monteres. I stedet valgte de greb, vask og Quooker i sort for at gå all-in på den urbane stil.
Plads til det hele
De smukke grønne låger gemmer på skuffer - mange skuffer! For at udnytte pladsen i køkkenet bedst muligt, valgte Ditte Julie, at køkkenet skulle indrettes med skuffer. Udover, at skufferne giver plads, og skaber de også et godt overblik over indholdet.
Få mere inspiration
Når du skal have nyt personligt køkken, kan du finde meget inspiration i at høre hvad andre har gjort,
og hvilke overvejelser de har været igennem. Vi har samlet en række kundehistorier til dig, der går i køkkentanker.
Få inspiration til materialer, farver og funktioner - og opdag de mange muligheder.