Sådan finder du den rigtige emhætte
Din emhætte fjerner mados, fedt, lugt og damp og er derfor essentiel for et behageligt indeklima i køkkenet. Samtidig er emhætten en stor del af køkkenets visuelle identitet. Vi guider dig til at finde den emhætte, der matcher både funktion og design.
5 afgørende faktorer for dit emhættevalg
Ikke to køkkener er ens, og det skaber forskellige krav til funktion og design. Her er fem faktorer, der afgør hvilken emhætte, der er ideel i dit køkken.
Størrelsen på køkkenet
Et stort køkken kræver en kraftfuld emhætte i modsætning til et mindre køkken. Du udregner kravet til emhættens luftkapacitet ved at gange køkkenets dimensioner i meter (L x B x H) med 10.
Bredden på kogepladen
Emhætten være mindst lige så bred som kogepladen, hvis den skal fungere optimalt.
Køkkenstilen
Skal emhætten skille sig ud eller smelte ind i resten af køkkenet? Næsten uanset hvilket design du ønsker dig, kan det lade sig gøre.
Emhættens lydniveau
Støj skal ikke spolere hyggen i køkkenet! En emhætte med et lydniveau på 57 dB vurderes som en stillegående emhætte, men det er op til dig, hvor højt du vægter lydniveauet.
Aftræk eller recirkulation?
Emhætter med aftræk fører mados og damp ud af køkkenet og ud i det fri. Recirkulation suger madosen ind og renser det i et kulfilter, hvorefter det sendes tilbage ud i køkkenet. Begge dele har sine fordele og ulemper.
Køkkenstil
Understreg din stil med en emhætte
Tør du gå all in på et køkkenlook?
Pierre Leander har valgt et mørkt og maskulint look, hvor en emhætte med sort ramme og halv-transparente glas spiller en central rolle for helhedsudtrykket.
Bliv inspireret af det maskuline køkken
Smart Emhætte
Få en emhætte der tilpasser sig dine behov
Med emhætten fra RørosHetta Sense, behøver du ikke at skænke køkkenventilationen en tanke. Du skal bare tænke på madlavningen, så sørger teknologien i emhætten for resten.
11 indbyggede sensorer sørger automatisk for optimal opfangning af mados til enhver tid. Al teknologi er gemt inde i emhætten, så du altid kan vælge det design, der passer bedst til dig og dit køkken.
✓ Unik teknologi
✓ Støjsvag
✓ App med uendelige muligheder
✓ Skræddersyet
Få ekspertråd
Vores køkkeneksperter står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale emhætteløsning til dit drømmekøkken. Book et gratis designmøde og bliv guidet i valget af emhætte i din nærmeste HTH-butik.
Book et gratis designmødeGem emhætten væk og få rene linjer
Er du vild med et minimalistisk look, er integrerede emhætter og hvidevarer oplagte. De lader køkkenfronterne være i fokus, så din køkkenstil for alvor kommer til udtryk.
Kogeplade med indbygget emhætte
Emhætten er integreret i kogepladen i et strømlinet look. Du får større frihed til at indrette køkkenet og en emhætte, der imødekommer de høje krav til funktion, design og innovation.
Skabsintegreret emhætte
Gem emhætten væk i et overskab og få rene linjer i køkkenet. Det er særligt populært i mindre køkkener.
Loftemfang
Få frit udsyn i køkkenet med en loftmonteret emhætte. Vælg mellem flere forskellige betjeningsmuligheder - blandt andet via en app eller direkte fra kogepladen.
Bordemhætte
Vælg et innovativt alternativ til de klassiske emhætter. Emhætten er indbygget i bordpladen ved din kogeplade, hvor den er skjult lige indtil, du skal bruge den.
Lad emhætten få det bedste frem i køkkenet
Understreg din stil med en emhætte, der giver køkkenet personlighed og fungerer som et iøjnefaldende udsmykningselement.
Vægmonteret emhætte
Et klassisk valg med høj funktionalitet og mange designmuligheder.
Frithængende emhætte
En frithængende emhætte har et klassisk udtryk og fremhæver på samme tid din køkkenstil.
Prisen
Hvad koster en emhætte?
Emhætter varierer i pris alt efter størrelse, design og funktioner. Skabsindbyggede emhætter og nogle loft- og væghængte emhætter fås i et prisleje mellem 1.500 og 5.000 kr.
Loftemfang, kogeplader med integreret emhætte samt væg- og lofthængte emhætter befinder sig typisk i et prisleje mellem 5.000 og 20.000 kr.
Besøg din lokale HTH-butik og få et godt tilbud.
Se mulighederne i din HTH-butik
Klima
Godt indeklima
– helt af sig selv
Gør din hverdag og madlavning smart med en intelligent emhætte, der går i gang af sig selv. Emhætten måler automatisk dampintensitet og fedtindhold i køkkenet, så den ved, hvornår den skal tænde og slukke.
Du kan også vælge en kogeplade og emhætte, der trådløst taler sammen og sørger for, at emhætten indstilles efter kogepladen.
Se flere intelligente køkkenløsninger
Klima
Emhætte med aftræk eller recirkulation?
En emhætte med aftræk fører damp og mados ud af din bolig. Det har historisk set været den mest effektive løsning, men det er ikke i alle boliger, at det kan lade sig gøre.
Emhætter med recirkulation suger mados ind, og renser det i et kulfilter, hvorefter den rene luft føres tilbage ud i køkkenet. Kulfilteret skal renses eller skiftes en til tre gange om året for optimal effekt.
Ulempen har været, at dampen fra madlavning ikke fjernes. I dag er teknologien dog så god, at mange recirkulationsemhætter kan konkurrere med aftrækssystemet.
Book et gratis designmøde og få rådgivning om, hvilken emhætte du skal vælge.